- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
207

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildet på Solhaug. Skuespil i tre akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der, kan du tro, det er dejligt at bo;
der vil du finde det fagert at bygge;
der monne de væneste blomster gro
alt under bøgenes skygge.

SIGNE
(brister i gråd).

Min arme søster, - far vel, far vel!
Som en moder har du mig vogtet og fredet,
har ledet min fod, har til himlen bedet
den frommeste bøn for mit held. -
Se, Gudmund, - lad os i dette bæger
drikke hende til; lad os ønske, at snart
hendes sind må igen vorde frejdigt og klart,
og at gud hendes kvide læger.

(hun tager bægeret.)

GUDMUND.

Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende.

(studsende.)

Nej stands!

(tager bægeret fra hende.)

        Dette bæger skulde jeg kende.

SIGNE.

Det er Margits bæger.

GUDMUND
(ser nøje på det).

        Ved himlen, - ja,
nu mindes jeg -. Dengang jeg drog herfra
monne mosten i bægeret gløde;
hun drak mig til på et frydeligt møde;
men det blev hende selv til sorg og nød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:45:24 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free