Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BJØRN
(mumler).
Ja, gid jeg såsandt havde et håndgreb i dig,
som –
FINN
(nynner en stund for sig selv).
BJØRN.
Hvad er det nu?
FINN.
En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold
uden håndgreb, – se, det er hele herligheden. Jeg
tror, ingen skal kunne laste fru Inger, fordi hun
hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen,
i stedet for at lade dem rustne i Danerblod.
BJØRN.
Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg.
FINN.
Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste
pil, og ulven har stjålet hans sidste lam ud af fjøset,
så holder de også fred sig imellem. Men det er nu
sådant et underligt venskab. Nå, nå; lad den ting
fare. Det er ganske rimeligt, som jeg sagde, at
rustningen hænger blank i salen; for du kender vel det
gamle ord: "kun riddersmanden er en mand"; – og
da vi nu ikke længer har nogen riddersmand
hertillands, så har vi altså heller ingen mand; og hvor
der ingen mand er, der får kvinden råde; se, derfor –
BJØRN.
Derfor – derfor råder jeg dig at holde inde
med al den rådne snak!
(han rejser sig.)
Det lakker udover kvelden. Se der; du kan
hænge hjelm og plade ind i salen igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
