Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
liv. Har du glemt, hvor tidt og mange gange vi
sad som børn på dine knæ om vinterkvelden ? Du
sang viser for os, og du fortalte – –
BJØRN.
Ja, dengang var I fro og glad.
ELINE.
Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt
liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan det være
troligt, at stranden dengang var så nøgen som nu?
Var den det, så mærked jeg det ikke. Dernede var
det jeg helst gik og digted alle de fagre krøniker;
mine helte kom langvejs fra og foer over havet igen;
jeg selv leved iblandt dem og fulgte med, når de
drog bort. (synker ned på en stol.) Nu kender jeg mig så
mat og træt; mine eventyr kan ikke nære mig længer;
– de er kun – eventyr. (rejser sig heftigt.) Bjørn, –
véd du, hvad der har gjort mig syg? En sandhed.
En styg, styg sandhed, som nager mig nat og dag.
BJØRN.
Hvad mener I?
ELINE.
Kan du mindes, at du stundom gav os
leveregler og gode råd? Søster Lucia fulgte dem; men
jeg, – gud bedre!
BJØRN
(trøstende).
Nå, nå!
ELINE.
Jeg véd det, – jeg var stolt, hovmodig! Når
vi legte sammen, vilde jeg altid være dronning, fordi
jeg var den største, den fagreste, den kløgtigste.
Jeg véd det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
