- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
241

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ELINE.

Jeg hører eder.

FRU INGER.

Eline, – – du tror ilde om din moder.

ELINE.

Jeg tror, hvad eders færd så kvidefuldt tvinger
mig til at tro.

FRU INGER.

Og du svarer mig, som dit umilde sind byder.

ELINE.

Hvem har lagt umildhed over mit sind? Alt
fra jeg var barn af havde jeg vant mig til at se på
eder som på en stor, højsindet kvinde. Lig eder
tænkte jeg mig hine kvinder, hvorom der står at læse
i krønikerne og i Kæmpe-bogen. Det tyktes mig,
som om Gud Herren selv havde sat sit tegn på eders
pande og mærket jer som den, der skulde lede de
rædde og de rådvilde. I højsalen sang riddere og
herremænd eders pris; og selve almuen, nær og fjern,
kaldte eder landets håb og støtte. Og alle mente
de, at gennem eder skulde de gode tider komme
igen! Alle mente de, at med eder skulde der komme
som en ny dag over os. Det er endnu nat; og snart
véd jeg ikke længer, om jeg tør tro, at nogen morgen
kommer med eder.

FRU INGER.

Det ligger nær at skønne, hvor du henter slige
giftige ord fra. Det er båret dig for øre, hvad den
tankeløse hob hvisker og mumler om ting, som den
lidet kan dømme om.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:45:24 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free