Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kæmpehøjen. Dramatisk digtning i en akt - Anden scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GANDALF.
Vent, jeg vil berette
hvad der er hændt. I véd, min fader var
en vældig viking. Tolv år er det siden
han sidste gang en vår drog ud i leding
med Asgaut der og sine gamle kæmper.
To år han flakkede fra strand til strand,
og gæsted Bretland, Valland, ja selv Blåland;
til slutning hærjed han på Sikiløj,
og hørte der berette om en høvding,
som boed her på holmen i et slot
med stærke mure bygget op på fjeldet,
og der var kostelige skatte gemt.
Ved nattetid han landed under stranden,
og borgen hærjed han med ild og sværd.
Selv var han foran som en ægget bjørn,
og i berserkergangen så han ej,
hvordan hans kæmper segned rundt omkring ham;
og da det første daggry randt i øst,
lå hele borgen rygende i grus.
Kun Asgaut stod igen med nogle få, –
min fader og vel hundrede med ham
var redet gennem flammerne til Valhal.
ASGAUT.
Jeg hejste snekkens sejl i højen rå,
og vendte stavnen hjemad imod Norden;
der søgte jeg forgæves efter Gandalf,
den unge ørn var fløjen over havet
til Island eller Færø, blev mig sagt.
Jeg stævned efter ham, men fandt ham ej, –
dog navnet kendte de, såvidt jeg for;
ti skøndt hans drage fløj som sky for stormen,
så fløj hans rygte dog på bedre vinger.
I sommer, véd I, traf jeg ham til slut,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
