Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kæmpehøjen. Dramatisk digtning i en akt - Sjette scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GANDALF (kaster sig i hans arme.)
Fader! fader!
Nu har du andengang mig livet skænket.
O, tag min tak!
RODERIK (nedslået; til BLANKA).
Og du – hvad skænker du
den gamle røver?
BLANKA.
Kærlighed, som før!
Jeg er din datter! Har ej tre års ømhed
udslettet hver en blodplet i dit skjold?
ASGAUT.
Men så forklar dog, at du endnu lever!
GANDALF.
Hun redded ham.
RODERIK.
Ja, som en venlig alf
Hun heled mine sår og sysled om mig,
og alt imens fortalte hun så smukt
om troen hos de stille folk i Syden,
at selv mit hårde bryst blev blødt derved.
Og dag for dag jeg dulgte, hvem jeg var;
jeg voved ej –
GANDALF.
Men kæmpehøjen der?
RODERIK.
Der grov jeg ned min rustning og mit sværd.
Det tyktes mig, som om den vilde viking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
