Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kæmpehøjen. Dramatisk digtning i en akt - Sjette scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(lægger deres hænder summen.)
I er den unge morgenrødes børn, –
drag did hvor kongestolen eder venter;
jeg er den sidste fra de sjunkne tider,
min kongestol er graven – und mig den!
(GANDALF og BLANKA styrter sig tause i huns arme. RODERIK stiger op på
højen. – HEMMING sætter sig med harpen ved hans fødder.)
GANDALF (med fatning).
Og nu til Norge!
HROLLOUG.
Hjemad!
ALLE.
Hjem! Til Norge!
BLANKA (begejstret, idet hun river banneret af JOSTEJNS hånd).
Ja, nu afsted! Mod nord skal farten gå
igennem storm og skum på bølger blå.
Snart dæmrer dagen over jøklens tinde,
snart vorder ledingsfærden kun et minde!
Alt sidder Nordens viking på sin høj;
forbi er tiden, da han vældigt fløj
fra kyst til kyst med våbenbrag og flammer.
I støvet synker tordengudens hammer,
og Norden vorder selv en kæmpegrav.
Men glem ej løftet, som Alfader gav:
Når mos og blommer dækker højens side,
skal heltens ånd på Idavold jo stride,
så stiger også Norden fra sin grav
til luttret åndsbedrift på tankens hav!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
