Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Fjerde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ARNE.
På store og små kan jeg mærke, at der er
noget, I ej vil ud med. I er sært forstemt, og dog
stiller I jer an, som om I var skemtsom tilsinde;
men det har ingen art –
FRU KIRSTEN.
Ikke er det nyt, at I tænker ilde om mig og
mine.
ARNE.
Kan være; men ingentid gjorde jeg det uden
skellig grund. (udbrydende:) Såsandt jeg lever, der er
noget, I dølger for mig.
FRU KIRSTEN
(afsides).
Hvad vil her følge på?
ARNE.
Jeg lod mig dåre af jer, men nu ser jeg grant
nok. I sagde, at I kom for at hilse mig ved
grændseskellet; hvor vidste I da, at vi tog vejen over
fjeldene? Det var Ingeborg, som vilde det så, da vi
rejste fra Guldvik, og ingen kunde melde jer derom.
(da FRU KIRSTEN ikke svarer.) I tier, det tænkte jeg nok.
HEMMING
(dæmpet).
Ser I vel, husbond! Vil I nu sande mine ord?
ARNE
(ligeså).
Ti stille!
FRU KIRSTEN
(der imidlertid har fattet sig).
Nuvel, herr Arne! ærligt vil jeg tale jer til;
lad så lykken råde for resten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
