Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Fjerde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU KIRSTEN.
Den lod, jeg har fristet, er værre end I mener.
I vil ynke mig og ikke vredes, når I får det at høre.
– Fra solen randt imorges har jeg nu færdedes
heroppe for at finde ham igen.
ARNE.
Heroppe?
FRU KIRSTEN.
Ja, heroppe, for I må da vide – I vil ræddes
derved – men ligegodt, – Olaf er bergtagen!
GÆSTERNE.
Bergtagen!
INGEBORG
(på samme tid).
Fri mig, Gud!
ARNE.
Hvad siger I, fru Kirsten?
FRU KIRSTEN.
Han er bergtagen! Ej kan det være andet –
For tre uger siden, da fæstensøllet var drukket på
Guldvik, kom han ikke hjem før langt ud på den
næste dag. Bleg var han og stur og stille med,
som jeg aldrig før havde set ham. Sådan gik nu
dagene, lidet talte han, i sengen lå han for det meste
og vendte hovedet ifra; men led det tilkvelds, da
var det ret som en sælsom uro kom over ham, da
sadlede han sin hest og red fra gården, langt op i
lierne; men der var ingen, som turde følge ham og
ingen vidste, hvor han videre drog hen. Tro mig,
det er onde vætter, som har koglet hans sind; stor
er den magt, de øver herinde; fra den tid den store
landfarsot gik over bygderne, var det aldrig ret trygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
