Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Femte scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kofte på, – nu skønner jeg. Olaf Liljekrans er
brudgom i bygden med, ban har sig en fæstemø
der også! Ja sligt har I vel spurgt før! Jeg véd
nu engang, – det er mange år siden – men jeg
mindes det vel.
(vedbliver efter et øjebliks pavse stedse mere og mere forvirret.)
Hr. Alvar havde liden Ingrid fæst’,
hun var sig en mø behænde;
med gammen og leg drak de hendes bryllup,
tre hellige dage til ende.
Og bruden var både flink og fin,
hun dansed mellem gæsternes flok,
det var sig nøkken, den onde vætte,
sad han på sengestok,
sad han som en spillemand på sengestok
og slog de forlokkende strenge!
Da dansed i ring både bord og bænke,
så let som terner og drenge. –
Og nøkken han gik sig af stuedøren ud,
det båder lidet at dølge –
og alt som han spilled på felestreng,
monne bruden efter ham følge!
(vildt, triumferende.)
Trolddomsbunden stod ridder og svend,
brudgommen så sig ud så vide;
nøkken redte liden Ingrids seng –
hendes brudeseng i elven hin stride.
(bliver pludselig stille og siger sagte:)
Den vise glemmer jeg aldrig! – – – Men gå
I hjem, det tager til at kveldes, og er solen nede,
så hører skoven de andre til. Farvel! Jeg bringer
bud og hilsen til Olaf, der han sidder – i berget!
(går ind i lien til venstre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
