Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Syvende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HEMMING.
Nej, det er ikke meget, jomfru Ingeborg!
INGEBORG
(nynner, bortvendt fra ham, uden at forandre stiliing, og beskæftiget
som før).
Sålidet monne mit hjerte stunde
til ham, som ejer både gård og grunde!
Langt bedre huer mig den fattige svend,
til ham står min tanke, han er min ven!
HEMMING
(i højeste glæde).
Ingeborg! nej, er det sandt som du siger, da
må jeg tifold prise min armod.
INGEBORG
(vender hovedet om og siger koldt).
Jeg skønner dig ikke; det, jeg sang, var kun
en gammel vise. (stiger ned fra stenen med hæggekvistene i
hånden og nærmer sig, idet hun betragter ham stivt.) Men jeg
kender en vise til, og den vil jeg sige for dig:
I kongens gård stander gangeren god;
den bejler, som ejer en ridders mod,
han skor den gule, han skor den grå,
den rappeste lægger han sadlen på!
Han løfter sin brud på gangerens ryg,
hun følger ham villig, hun følger ham tryg.
Han rider sig med hende så langt under ø,
med ham vil hun gerne både leve og dø!
HEMMING
(som ude af sig selv).
Ingeborg! Ingeborg! da skal intet skrække mig
mere! Ej at du har en fæstemand, ej at du er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
