Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Niende scene - Tiende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NIENDE SCENE.
OLAF LILJEKRANS (træder atter ind fra højre).
OLAF
(idet hun sønderriver nogle blomster, som han har plukket udenfor).
"Mellem alle de urter små på rad
må du den fagreste finde;
og plukke den sønder, blad for blad,
og drysse den ud for alle vinde, –
da – først da skal du lykken finde!"
Jeg får ikke fred for de sælsomme ord.
Den fagreste urt? Hvor er det den gror?
Hvorpå skal den kendes? Er dens fagerhed lagt
i duftens sødme, i bladenes pragt?
Hvad heller er den lagt i lønlige kræfter,
som jeg aldrig kan finde, om jeg spejder derefter?
sålunde ejer jo mangt et sværd
under klingens rust et kosteligt værd,
sålunde kan jo en harpe hænge
glemt i en krog, ingen derpå giver agt,
og dog kan alverdens forlokkende magt
være gemt i de støvede strenge.
TIENDE SCENE.
OLAF LILJEKRANS. ALFHILD (fra baggrunden. Hun er fantastisk klædt
og smykket med løvflætninger og blomster; ængsteligt ser hun sig om,
indtil hun opdager OLAF og iler ham da glad imøde.)
ALFHILD.
O, bliv, bliv! gå ikke fra mig!
OLAF
(ligesom pludselig belivet).
Alfhild! min unge, dejlige brud!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
