Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Første scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANDEN AKT.
(Tunet ved FRU KIRSTENS gård. På tilskuernes højre side ses
hovedbygningen med en luge i gavlen; vinduer eller døre er ikke synlige.
Længer mod baggrunden på samme side en liden stavkirke med en
kirkegård. På venstre side stabur og andre ildhusbygninger. På begge
sider i forgrunden simple stenbænke – Det er eftermiddag.)
FØRSTE SCENE.
FRU KIRSTEN. KARLE og PIGER (beskæftigede med tilberedelser til gildet).
FRU KIRSTEN.
Lad der nu ikke fattes hverken i fad eller krus.
(for sig selv.) Hårdt holdt det og tungt har jeg stridt,
før det kom så vidt; men nu vil jeg også gøre et
gilde, som skal høres og spørges, (til tyendet.) Se vel
efter på bryllupsbordet om – dog nej, det vil jeg
selv gøre. Vinen skal hældes i sølvkanderne, de
store drikkehorn skal fyldes med den vælske most,
øllet er kun for huskarlene, og den hjemmebryggede
mjød ligeså, – og hør, se vel til, at der findes nok
af gule vokslys i kirken, brudefolkene skal ikke for
alteret før sent på kvelden, med røde blus skal de
lyses og følges didhen fra gildestuen. Gå nu alle,
og tag vare på det, jeg har sat jer til, hver især.
(folkene går.) Gud véd, dette bryllup koster mere end
jeg vel kan bære; men Ingeborg bringer god
medgift og desforuden – o ja, Arne står vel til at styres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>