Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Fjerde scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de lo tilhobe, der de ned på mig så
oppe fra skyernes karme!
OLAF
(afsides).
Ve mig! jeg har øvet et usaligt spil,
jeg må al hendes lykke knuse!
ALFHILD.
O, sig mig, Olaf! hvo hører til
derinde, hvo har der tilhuse?
OLAF.
Hver den, der er god og from som du,
hver den, der er barn i tanker og hu.
Det er kirken, Guds hus, ham hører det til.
ALFHILD.
Den store fader! Ak, skemte du vil!
Hans hus er jo højt over stjernerne små,
hvor den hvide skysvane svømmer,
så højt som intet øie kan nå
uden barnets, der det blunder og drømmer! –
Men kirken, du nævnte ! Så er det jo did
vi skal ride i festligt følge,
sorn brud og brudgom!
OLAF
(afsides).
Nu er det på tid,
ej tør jeg det længer fordølge!
ALFHILD.
Ak, hvert af dine ord har vel brændt sig ind
så urokkeligt dybt i mit sind!
De fylder mit bryst med fryd og med kvæder;
hvorhelst jeg færdes på tilje og toft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
