Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Syvende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HEMMING
(i højeste bestyrtelse).
Ak, fru Kirsten! min ædle, høje frue! fortørnes
ikke.
FRU KIRSTEN
(forundret).
Jeg? Hvi skulde vel jeg fortørnes?
HEMMING
(vedblivende).
Jeg har stridt og kæmpet mod denne usalige
elskov, sålænge jeg mægtede, og det tror jeg forvisst,
at hun har med.
FRU KIRSTEN.
Hun? Hun har da sagt dig, at hun er dig god?
HEMMING.
Ja næsten!
FRU KIRSTEN.
Retvel, retvel, så I har talt tilhobe derom?
HEMMING.
Ja, – men kun én, kun én eneste gang, det
sværger jeg.
FRU KIRSTEN.
En eller ti gange, det er mig lige kært. (afsides.)
De er da alt enige; stor lykke havde jeg med mig,
at jeg traf på Hemming; nu undrer mig ikke, at
Alfhild var så villig til at træde for alteret. (højt)
Hemming! jeg står i megen gæld til dig, efterdi du
fandt min søn igen og ellers var mig til vilje; nu
kan jeg gøre vederlag, jeg vil af al magt stå dig
bi i den sag, vi nys talte om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
