Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Syvende scene - Ottende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal følge sin svend til kirken i samme stund, han
fører sin datter did.
HEMMING.
Tak, tak, fru Kirsten! Forsandt, I gør en god
gerning mod os alle.
(går ud til venstre.)
FRU KIRSTEN
(for sig selv).
Så ung er hun og dog så underfundig; hun har
leflet med Hemming, alt imens hun bildte min søn
ind, at – – Godt, han skal snart lære hendes
kunster at kende. Men først må jeg have herr Arne fat;
han holder meget af Hemming, vil nødig skilles fra
ham; det lod også som Hemming frygtede for, at
det skulde være til hinder; men de kan jo mageligt
blive sammen, om end Hemming gifter sig. –
Hemming ser ellers mere grant i tingen, end jeg tænkte
mig. Hvad vil Olaf sige dertil, spurgte han; han
har da altså mærket, at Alfhild endnu ligger min
søn på hjertet. Nu, lad ham det; tager han hende,
så tier han også, og er Alfhild først gift – jeg kender
Olaf; han har stedse sat høj pris på at stå i agt
og ære hos bygdens mænd, og derfor vil han vel –
ja, ja, det må, det skal lykkes.
(går ud til højre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
