Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Tredje akt - Sjette scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle luger og døre havde hun stængt udenfra; – det
var et Guds under, at huskarlene bragte betimelig
hjælp!
ARRE.
Ak, Gud bedre det; jeg er dog ræd for, at det
har kostet to liv, som jeg såmeget holdt af, –
Ingeborg og min svend, Hemming!
FRU KIRSTEN.
Ej, ej, herr Arne! I må ikke rent fortvile
endnu. Ingeborg kan nok være sluppen derfra; alle
vi andre kom jo uskadte ud, trods den forbandede
heksekvindes list; – Ingeborg er bleven forvildet af
skrækken og er flygtet et sted hen.
ARNE.
Ja, ja, lad så være med Ingeborg; men
Hemming er nu aldrig at spørge efter, det véd jeg visst!
FRU KIRSTEN.
Hvi så?
ARNE.
O, han var bleven slig en listig, udtænkt djævel
på den sidste tid! Han har ladet sig brænde inde
bare for at få hævn over mig, han vidste, jeg kan
ikke være ham en dag foruden. O, jeg kender
ham!
FRU KIRSTEN.
Ja, hvordan end er, Alfhild må vi fange; hun
skal forhøres, dømmes og fældes; jeg har ugerninger
nok at påsige hende.
ARNE.
Og jeg kan nævne flere, ifald det gøres behov;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
