Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Tredje akt - Ottende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ALFHILD.
Jeg nægter det ikke, jeg har brændt din gård!
FRU KIRSTEN.
Og hvormed vil du besmykke din gerning?
(med bitter spot.) Du skal ej kunne sige, at du
handlede overilet. God lejlighed havde du, såvidt jeg
mindes, til at tænke dig om: du stod udenfor, ingen
kom dig nær, ingen hindrede dig fra at overlægge
så roligt du kunde og vilde. Ej skal du sige, at
gildestuens lystighed steg dig til hovedet, ej heller
at vinen gjorde dig hed og fortumlet; thi du var
nok ikke med derinde, du stod udenfor, og der var
svalt nok, der var kølige vinde, som nok kunde
gøre dig besindig.
ALFHILD.
Ja, jeg har brændt din gård inat; men du og
Olaf og alle I andre derude har øvet en værre færd
mod mig. Verden var mig en højsal, som hørte
den store fader til. Himlen blå var dens tag,
stjernerne var de lamper, som lyste fra dens loft. Jeg
gik glad og rig derinde; men I, I kastede en brand
midt ind i den gyldne herlighed; nu er alting dødt
og fortørret!
FRU KIRSTEN.
Slig tale båder dig lidet! End engang spørger
jeg, hvor er Olaf Liljekrans, min søn?
ALFHILD.
Jeg har svaret!
FRU KIRSTEN.
Så har du også fældet din dom, og jeg vil
bekræfte den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
