Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Tredje akt - Ottende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ALFHILD
(hæver ham op).
Ak, Olaf! Du har givet mig al verdens
herlighed tilbage!
FRU KIRSTEN.
Du vil ægte hende! Godt og vel, så er jeg
ikke længere moder for dig!
OLAF.
Stor sorg voldes mig derved, skøndt det er
længe siden I var en sand moder for mig. I brugte
mig kun til at bygge eders egen stolthed ivejret,
jeg var svag og fandt mig deri. Men nu har jeg
vundet kraft og vilje; nu står jeg fast på mine
fødder og grunder min egen lykkes bygning!
FRU KIRSTEN.
Men betænker du da ikke –
OLAF.
Intet vil jeg mer betænke, jeg véd hvad jeg
vil. Nu først forstår jeg min sælsomme drøm. Det
blev mig spået, at jeg skulde finde den fagreste
blomst, at jeg skulde plukke den sønder og drysse
den ud for alle vinde. O, således er det sket! En
kvindes hjerte er den fagreste blomst i verden; alle
de rige og gyldne blade deri har jeg sønderrevet og
drysset ud for alle vinde. Men trøst dig, Alfhild!
Mangt et sædefrø er fulgt med, sorgen har modnet
det, og deraf skal spire et rigt liv for os herinde i
dalen; thi her vil vi bo og bygge!
ALFHILD.
O, nu er jeg salig som den første stund vi
mødtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
