Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle de små stoppestederne holdt toget stille, -
skønt der ingen trafik var.
FRU MAJA.
Hvorfor holdt det så stille. Når der ingenting
var?
PROFESSOR RUBEK.
Véd ikke. Ingen rejsende steg ud og ingen
kom ind. Og toget, det holdt stille en lang,
endeløs stund alligevel. Og ved hver station hørte jeg
at der var to banemænd, som gik på perronen, -
den ene havde en lygte i hånden, - og de talte
med hinanden, dæmpet og klangløst og intetsigende
ud i natten.
FRU MAJA.
Ja, du har ret i det. Der går altid et par
mænd og taler sammen -
PROFESSOR RUBEK.
- om ingenting.
(slår over i en kvikkere tone.)
Men vent nu bare til imorgen. Da har vi det
store magelige dampskib inde på havnen. Så gar
vi ombord og sejler kysten rundt; - helt nord; -
- lige ind i ishavet.
FRU MAJA.
Ja, men så får du jo ingenting se af landet -
og af livet. Og det var jo just det, du vilde.
PROFESSOR RUBEK
(kort, uvillig).
Jeg har set mere end nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
