Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GODSEJER ULFHEJM.
Helst, ja. For da kan en så nemt bruge
kniven, om det kniber.
(smiler lidt.)
Vi arbejder med et hårdt materiale begge to,
frue, - både jeg og Deres mand. Han maser vel
med marmorstenen, kan jeg tænke mig. Og jeg
maser med spændte, dirrende bjørnesener. Og begge
så lægger vi materialet under os tilslut. Gør os til
herre og mester over det. Gi’er os ikke, før vi har
vundet bugt med det, som strider så hårdt imod.
PROFESSOR RUBEK
(tænkende hen for sig).
Det er et nokså sandt ord, De der siger.
GODSEJER ULFHEJM.
Ja, for stenen har vel også noget at stride for,
véd jeg. Den er død og vil med vold og magt ikke
la’ sig hamre til liv. Akkurat ligesom bjørnen, når
nogen kommer og pirker ved den i hiet.
FRU MAJA.
Vil De nu rejse op og jage i skogene?
GODSEJER ULFHEJM.
Helt op på højfjeldet vil jeg. - De har vel
aldrig været på højfjeldet, De, frue ?
FRU MAJA.
Nej aldrig.
GODSEJER ULFHEJM.
Død og pine, så se at komme Dem derop nu
i sommer da! De kan få følge med mig. Gerne
både De og professoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
