Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU MAJA.
Er hundene Deres nærmeste?
GODSEJER ULFHEJM.
Jeg har ingen nærmere. Mine ærlige, trofaste,
grundhæderlige jagtkammerater -. Når en af dem
blir syg og skrøbelig, så - plaff! Dermed er vennen
ekspederet - over i det hinsidige.
(DIAKONISSEN kommer ud fra hotellet med et bret, hvorpå mælk og brød,
og sætter det fra sig på bordet udenfor pavillonen, som hun atter går
ind i.)
GODSEJER ULFHEJM
(ler hånligt).
Det der, - det skal betyde menneskeføde, det!
Mælkeblande og mygt, klissent brød. Nej, De skulde
se mine kammerater æde! Har De lyst til at se
på det?
FRU MAJA
(smiler over til professoren og rejser sig).
Ja, gerne det.
GODSEJER ULFHEJM
(rejser sig også).
De er rigtig en habil dame, De, frue. Kom så
med mig. Store, digre kødknokler sluger de hele.
Gulper dem op igen og sluger dem påny. Å, det
er en ren svir at se på. Kom her, så skal jeg vise
Dem det. Og så skal vi snakke lidt mere om denne
fjeldturen -
(Han går ud om hjørnet af hotellet. FRU MAJA følger efter ham.)
(Næsten i det samme kommer den fremmede dame ud fra pavillonen og
sætter sig ved bordet.)
DAMEN
(løfter mælkeglasset og vil drikke, men standser og ser hen på RUBEK
med tomme udtryksløse øjne).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
