Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PROFESSOR RUBEK
(strængt).
Nu sidder du og lyver for mig igen!
IRENE.
Jeg har dræbt dem, siger jeg dig. Så ret
inderligt har jeg myrdet dem. Så fort, så fort de bare
kom til verden. Å, længe, længe før. Det ene
efter det andet.
PROFESSOR RUBEK
(tungt, alvorligt).
Der er noget fordulgt bag ved al din tale.
IRENE.
Hvad kan jeg for det? Hvert ord, jeg siger
dig, hviskes mig i øret.
PROFESSOR RUBEK.
Jeg tror, jeg er den eneste, som aner meningen.
IRENE.
Du burde vel være den eneste.
PROFESSOR RUBEK
(støtter hænderne mod bordet og ser dybt på hende).
Der er strenge i dig, som er sprunget i stykker.
IRENE
(mildt).
Det gør det visst altid, når en ung
blodsvulmende kvinde dør.
PROFESSOR RUBEK.
Å Irene, kom dog bort fra disse forvildede
forestillinger -! Du lever jo! Lever, - lever!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
