Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU MAJA.
Det er sletikke den slags, jeg mener. Men du
har fået noget så træt, så opgivet i øjekastet -.
Når du sådan nådigst skotter hen til mig - en gang
imellem.
PROFESSOR RUBEK.
Synes du, du har mærket det?
FRU MAJA
(nikker).
Lidt efter lidt har du fået dette her onde i
øjnene. Det er næsten som om du gik og la’ lumske
anslag op imod mig.
PROFESSOR RUBEK.
Så?
(venlig, men alvorlig.)
Kom her og sæt dig hos mig, Maja. Så skal
vi snakke lidt sammen.
FRU MAJA
(hæver sig halvt ivejret).
Må jeg få lov til at sidde på dit knæ da?
Ligesom i de første årene?
PROFESSOR RUBEK.
Nej, det må du ikke. For folk kan se os nede
fra hotellet.
(flytter sig lidt.)
Men du kan få sidde her på bænken - ved
siden af mig.
FRU MAJA.
Nej tak; så blir jeg heller liggende, hvor jeg
ligger. Jeg kan godt høre her.
(ser spørgende på ham.)
Nå, hvad var det så for noget, du vilde snakke om?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
