Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU MAJA.
Å Herregud, - jeg har ingen sager at prate om,
PROFESSOR RUBEK.
Nå, det er småting kanske. Men tiden går i
alt fald for os på den måde også, Maja.
FRU MAJA.
Ja, det har du ret i. Tiden går. Den holder
på at gå fra dig, Rubek! - Og det er vel egentlig
det, som gør dig så urolig -
PROFESSOR RUBEK
(nikker heftigt).
Og så hvileløs !
(vrider sig på bænken).
Nej, jeg holder snart ikke dette fattige liv ud
længer!
FRU MAJA
(rejser sig og står en liden stund og ser på ham).
Vil du være kvit mig, så sig bare til.
PROFESSOR RUBEK.
Hvad er det nu igen for talemåder? Være kvit
dig?
FRU MAJA.
Ja hvis du vil være af med mig, så skal du
sige det lige ud. Og så skal jeg gå straks på timen.
PROFESSOR RUBEK
(smiler næsten umærkeligt).
Skal dette betyde en trusel, Maja?
FRU MAJA.
Det, jeg sa’, kan så visst ikke være nogen
trusel for dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
