Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE
(skotter omkring sig).
Du kan tro, hun kan. Hvor jeg så står og
går. Taber mig aldrig af syne -
(hvisker.)
Indtil jeg en skøn solskinsmorgen dræber hende.
PROFESSOR RUBEK.
Vilde du det?
IRENE.
Så inderlig gerne. Ifald jeg bare kunde komme til.
PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor vilde du?
IRENE.
Fordi hun går og øver trolddomskunster.
(hemmelighedsfuldt.)
Tænk dig, Arnold, - hun har skabt sig om
til min skygge.
PROFESSOR RUBEK
(søger at berolige hende).
Nå, nå, nå, - en skygge må vi jo alle ha’.
IRENE.
Jeg er min egen skygge.
(udbrydende.)
Forstår du da ikke det!
PROFESSOR RUBEK
(tungt).
Jo, jo, Irene, - jeg forstår det nok.
(Han sætter sig på en sten ved bækken. Hun står bag ved ham, lænet
mod fjældvæggen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
