Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE.
Så er det ikke flamingoer da. Det er måger.
PROFESSOR RUBEK.
Måger med røde næb kan det være, ja.
(plukker brede grønne blade og kaster dem ud.)
Nu sender jeg mine skibe ud efter dem.
IRENE.
Men der skal ikke være fangstmænd ombord.
PROFESSOR RUBEK.
Nej der skal ingen fangstmænd være.
(smiler til hende.)
Kan du huske den sommer vi sad sådan
udenfor det lille bondehuset ved Taunitzer See?
IRENE
(nikker).
Lørdags aftenerne, ja, - når vi var færdige med
vort arbejde for ugen -
PROFESSOR RUBEK.
- og rejste ud med jernbanen. Og blev
derude søndagen over -
IRENE
(med et ondt, hadfyldt glimt i øjet).
Det var en episode, Arnold.
PROFESSOR RUBEK
(som om han ikke hører)
Da lod du også fugle svømme i bækken. Det
var vandliljer, som du -
IRENE.
Hvide svaner var det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
