Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PROFESSOR RUBEK
(breder armene ud).
Ja, ja - kom!
IRENE.
Du min elskede hersker og herre!
PROFESSOR RUBEK.
Å Irene!
IRENE
(hæst, smiler og fumler ved brystet).
Det blir bare en episode -
(hurtigt, hviskende.}
Hys, - se dig ikke om, Arnold!
PROFESSOR RUBEK
(ligeledes sagte).
Hvad er det?
IRENE.
Et ansigt, som står og stirrer på mig.
PROFESSOR RUBEK
(vender sig uvilkårligt).
Hvor?
(lurer sammen.)
Ah -!
(DIAKONISSENS hoved er kommet halvvejs tilsyne mellem buskerne ved
nedstigningen til venstre. Hendes øjne er ufravendt rettet mod IRENE.)
IRENE
(rejser sig og siger dæmpet).
Så må vi skilles da. Nej, du skal bli’ siddende.
Hører du! Du må ikke følge med mig.
(bøjer sig ned over ham og hvisker:)
På gensyn inat. På vidden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
