Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PROFESSOR RUBEK.
Det var mig, som jog dig op på drejeskiven,
- forblindet, som jeg dengang var! Jeg, som
stilled det døde lérbilled over livets, - over
kærlighedens lykke.
IRENE
(ser nedad).
For sent. For sent.
PROFESSOR RUBEK.
Ikke et hårsbred har alt det, som ligger
imellem, forringet dig i mine øjne.
IRENE
(med hævet hoved).
Ikke i mine heller.
PROFESSOR RUBEK.
Ja hvad så! Så er vi jo fri. Og det er endnu
tid for os at leve livet, Irene.
IRENE
(ser tungt på ham).
Livsbegæret døde i mig, Arnold. Nu er jeg
opstanden. Og spejder efter dig. Og finder dig.
- Og så ser jeg, at du og livet ligger lig -
ligesom jeg har ligget.
PROFESSOR RUBEK.
Å hvor du er vildfarende! Livet i os og
omkring os gærer og bruser som før!
IRENE
(smiler og ryster på hodet).
Din unge opstandne kvinde kan se hele livet
ligge på ligstrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
