Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Nogle bemærkninger fremkaldte ved P. I. Stubs teateropsatser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunster, fuldt og fast tror, at han er på sin rette
hylde som dramatisk kunstdommer; han griber da
pennen, og når han i det vide og brede har påpeget
uskønne armbevægelser, fejlagtig betoning osv., så
står han i den naive tro, at en virkelig kritisk
afhandling har fået sin tilværelse. Denne uskyldige
mening kunde man nu vistnok gerne lade den
kritiske skribent beholde, dersom der ingen fare var
for, at den kunde øve nogen indflydelse på publikum
og de kunstnere, mod hvilken den såkaldte kritik er
rettet; men således forholder det sig desværre; thi
publikum, der kun blir sig den kunstneriske
produktion bevidst gennem den umiddelbare følelse, kræver
af kritikeren en redegørelse for de indtryk, det har
modtaget, og er på grund af det ukritiske
standpunkt, hvorpå det ifølge sin natur må befinde sig,
altfor tilbøjelig til at underskrive den mening, der
lydeligt udtaler sig, og hvis objektive gyldighed det
ikke formår at bestride. Hos kunstneren vil den
uberettigede kritik, hvad enten den er rosende eller
dadlende, have til følge, at han enten lader sig
påvirke deraf og således føres ind på en afvej, eller
at han fatter for den kritiske korrektion en foragt,
der er langt farligere for hans udvikling, end en
fuldstændig mangel på kritik, da denne altid mere
og mindre vil afhjælpes ved kunstnerens egen
instinktmæssige takt for det sande og rette.
Efter disse indledende bemærkninger skal vi gå
over til at undersøge, hvorvidt de deri opstillede
fordringer til en berettiget kritik er fyldestgjorte af hr.
Stub.
Under titel af "Et besøg i Nationalteatret"
begynder den række af teaterrecensioner, der har
fremkaldt nærværende linjer, og som forsåvidt fortjener
at påagtes, som de hos mangen ubefæstet, der, uden
tilstrækkeligt personalbekendtskab, tror i forfatterens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
