Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Nogle bemærkninger fremkaldte ved P. I. Stubs teateropsatser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ven er sligt kun et smørrebrød; han besvarer
opgaven med sand lakonisk korthed på følgende måde:
"Som fastnaglede kan hendes arme aldrig
være." - Ja, har ikke nu vore skuespillerinder
fået vejledning nok i dette punkt, så véd jeg ikke.
Når de blot passer på, at armene ikke hænger som
fastnaglede, så må jo spillet nødvendigvis blive
ganske fortræffeligt. Skulde min ærede ven endnu ville
påstå, at hans kritik ikke er negativ? Skulde han
fremdeles ville påstå, at han har sagt skuespillerne,
hvorledes de skal spille, og ikke, hvorledes de
ikke skal spille. Hr. vennen gør visst bedst i
ikke at komme med flere benegtelser, det kunde
ellers let falde mig ind at komme med flere beviser,
hvorpå der sandelig ikke er nogen mangel.
Om hr. Blicher siges det, at hans ånd ligger
bunden i et råt og ubearbejdet stof, men Poul Stub
mener dog, det lod sig gøre at vække den "ved
ånd". Desværre får vi ikke at vide, om dette
middel er praktikabelt; thi, efter hvad kritikeren lidt
nedenfor fortæller, vågnede hr. Ruchers ånd
ulykkeligvis af sig selv længere ud på aftenen, medens
han spillede Edvard Frank i "Ægtemandens
repræsentant". Ved at omtale Claus Petersen i
sidstnævnte stykke bemærker kritikeren, at han er et
svagt hoved, hvilket han selv med oprigtighed
beklager - "men han er intet fæ, neppe engang en
dumrian."
Dette er nu ikke min mening; men da talen er
om svage hoveder osv., så indrømmer jeg villig, at
P. Stub er en autoritet, mod hvilken det ikke er
rådeligt at træde i skranken.
Efter at have fremhævet disse enkelte steder i
P. Stubs teateropsatser som yderligere beviser på
hans ubrugbarhed som kritiker, skal jeg nu gaa
over til kortelig at besvare hans artikel i Bergenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
