- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
351

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har stået fremmed ligeoverfor den største del af
vor nationale kunstpoesi. Den digteriske subjektivitet
har for folket ingen betydning; det kærer sig ikke
om digteren, men kun om hans værk, forsåvidt det
i dette genkender en ejendommelig side af sit eget
jeg. Folket ligner ikke vor tids teatergængere, der
kun søger teatret, så ofte de der har anledning til
at pirres af en ny situation eller spændes af en ny
intrige. Skal det nye tiltale folket, så må det i en
viss forstand også være gammelt, det maa ikke
opfindes, men genfindes, det må ikke fremtræde som
fremmed og afstikkende i den forestillingskreds, der
er folkets fædrenearv, og hvori den nationale kraft
for største delen hviler; det må ikke skænkes som
et udenlandsk husgeråd, hvis brug er ukendt og
som ikke passer ind i det vante stel; det må
gengives som et gammelt familjestykke, som vi havde
glemt, men som vi mindes, såsnart vi får øje derpå,
fordi allehånde minder er knyttet dertil, - minder,
der ligesom lå i vort indre og gærede dunkelt og
ubestemt, indtil digteren kom og gav dem ord.

Hermed være det naturligvis ikke sagt, at
digteren ej skulde forholde sig udviklende ligeoverfor
folket - tvertimod; – men han skal give råderum
for dets trang til selvvirksomhed, han skal hente
råstoffet ud af folket selv, så kan han deraf forarbejde,
hvad han lyster. Trangen til digterisk
selvvirksomhed er nemlig et særkende for hele den germaniske
stamme, og herfra skriver sig, at kun enkelte
kunstformer er i sandhed folkelige hos denne stamme,
medens de øvrige former gennem civilisationen er
blevne de dannedes ejendom alene, og endnu den
dag idag står døde og fremmede ligeoverfor det
egentlige folk. Anderledes forholder det sig med
Grækerne og Romerne, og anderledes forholder det
sig fremdeles med de romanske folkeslag, Italienere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free