Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at sige" ; den indrømmer det fornuftmæssige sin ret
og sin gyldighed, men ved siden af, over og
gennem dette går mysteriet, det gådefulde, det
uforklarlige, det kristelige, om man så vil, thi
kristendommen er jo selv et mysterium; den prædiker selv
troen på de ting, "der ikke kan begribes". Herved
er det, at de mytiske sagn i sin grundtone
adskiller sig fra kæmpevisen; hint forholder sig til
denne som fablen til eventyret: fablen kender ikke
det mirakuløse, eventyret har sin rod deri.
Det er denne på én gang sanselige og
oversanselige verden, som kæmpevisen opruller for os.
I mange af viserne fremtræder Asalærens helte og
begivenheder som det væsentlige indhold, men da
stedse i et nyere tilsnit, stedse under en mere eller
mindre udpræget kristelig form. Tor og hans kampe
med Turserne, Sigurd Fafnersbane og hans bedrifter.
Tyrfing-sagnet osv. er altsammen kendeligt nok under
de middelalderlige dragter og navne; fra guder og
sagnhelte er personerne nedstegne til at blive
kæmper og drabelige riddersmænd; men man fejler
visseligen, når man søger grunden til denne forvandling
enten i folkets religiøse følelse eller i nogen politisk
og kirkelig tvang fra de styrendes side. Myterne
vedblev rimeligvis at leve blandt folket længe efter
at kristendommen havde fundet indgang, og det tør
vel være tvilsomt, om anskuelsen af denne var klar
og ren nok til at døde troen på fædrenes guder. De
mange tilsyneladende berøringspunkter mellem den
ældre og nyere lære gør det tvertimod sandsynligt, at
begge i en lang tid har bestået jevnsides i og med
hinanden, og at den kristelige lære i førstningen
måske virkede mere ved sin civiliserende kraft end
egentlig som religion. End ikke præsterne, den nye
læres forkyndere, havde opfattet forholdet med
tilstrækkelig klarhed, end ikke disse mægtede at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
