Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forvandles, derfor måtte det gøres bekvemt som materiale
for den nye kunstform.
Nu kun et par ord om kæmpevisernes lyrik.
Foruden at denne er tilstede i visens epos på
samme underlige måde som metallet i metalsaltet,
findes den også som et særeget, fra visens øvrige
bestanddele udskilt moment, i omkvædet. Omkvædet
er for kæmpevisen, hvad forspillet er for et
musikstykke, - det betegner den stemning, hvormed
digtningen skal annammes. Men denne lyrik er ikke af
nogen subjektiv natur, den har ikke sin rod i
digterens ejendommelighed. Digteren meddeler ikke
derved tilhøreren noget af sin individuelle rigdom, han
vækker kun til bevidst liv, hvad der lå drømmende
og gærende i folket selv; hans poetiske begavelse
ligger væsentlig i et visst klarsyn for hvad folket vil
have udtalt og i en viss evne til at give denne
udtalelse en form, hvorunder folket lettest genkender
det udtalte som sit eget.
Af det her fremførte vil det formentlig være
klart, at jeg ingenlunde har indviklet mig i nogen
modsigelse, idet jeg tidligere nævnte kæmpevisen
som digtet af folket selv, og nu skelner mellem
dette og digteren. Forholdet er her det samme som
med sagaen; også denne skylder naturligvis
enkeltmand sin første optegnelse; men denne optegnelse,
den form, hvori den har nået til os, stod i den
nøjeste samklang med folkets opfatning.
Kæmpevisen har imidlertid i det lange tidsrum, hvori den
levede frisk på folkets læber, aldrig været
nedskreven, og derfor er det ikke her så let som med
sagaen at komme efter, hvad der er oprindelig
digtning og hvad senere tider har tilføjet eller borttaget.
Såmeget er imidlertid visst, at visedigtningen, selv
i den forhutlede tilstand, hvori den nu forefindes,
røber en ren og bestemt kunstform, at et korrekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
