- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
363

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altsammen let forklarlige grunde til at den norske
kæmpevise har kunnet beholde et så antikt præg,
medens f. eks. de danske og svenske viser lider
under en mangesidig udviskning af det oprindelig
karakteristiske i sprog og tone, og derved synes at
tilhøre en forholdsvis langt nyere tid.

Men ligesom grundtonen i hele den germaniske
visedigtning hovedsagelig er den samme, således er
også stoffet for en stor del hentet ud fra meget
nær beslægtede forestillingskredse. I den
skandinaviske visedigtning genfinder vi blandt andet,
under mer eller mindre kendelige skikkelser, heltene
fra det tyske national-epos Niebelungenlied, ligeså
fra Rolandslied osv. Ridderlig færd, kvinderov
og kvindehævn, kamp med drager og lindorme,
eventyrlige rejser til troldenes hjem, der tænktes at ligge
langt mod nord, strid med trolde og dværge, der
boede i bjergene og hougene og rådede over
umådelige skatte, - dette og meget mere synes især at
have udgjort yndede emner for den folkelige
digtning; rent historiske personer og begivenheder
behandledes langt sparsommere og i den norske
visedigtning sågodtsom slet ikke.

Kæmpeviserne i den form, hvori de foreligger
os, bærer, som tidligere bemærket, et stærkt
middelalderligt præg, og det synes som om vore
fortids-forskere af denne grund samstemmer i at sætte
visernes forfattelses-periode fra sagatidens ophør
og indtil reformationen. Nogenlunde enig synes
man også at være i forklaringsgrundene til de samme
eller ialfald lignende visers udbredelse blandt alle de
gerrnaniske folkeslag. Dette skal være sket ved
oversættelser fra det ene sprog til det andet: men
ingen af disse forklaringer synes mig at bære nogen
indre sandsynlighed i sig.

Skulde kæmpeviserne i tiden have afløst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free