Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hin helt, til hvis forherligelse kvadet skulde tjene,
og hvis gavmildhed, vel at mærke, ofte var det,
der især begejstrede ham.
Og af dette golde træ skulde kæmpevisens friske,
levende blomsterflor have udfoldet sig! Aldrig! Det
vilde ialfald have været en forplantelse uden
nogetsomhelst tilsvarende eksempel. Af en åndløs
kunstpoesi kan aldrig en livskraftig folkelig digtning
udspringe. Langt rimeligere er det da at antage, at
begge kunstarter har bestået jevnsidigen med
hinanden lige op i den forhistoriske tid, og
kæmpevisens forvandlings-periode, dens overgang til den
romantiske form, hvori vi kender den, falder i dette
tilfælde sammen med skaldepoesiens sidste dage,
altså med den tid, som man (visseligen fejlagtigt)
antager for visedigtningens første barndom. Thi at
kæmpevisen ikke har nået til os i sin oprindelige
skikkelse kan neppe betviles; mange indre
vidnesbyrd fra viserne selv tyder hen på et nært slægtskab
med Eddadigtene, der vel heller ikke er forhånden i
urformen. Visernes inderlige tilknyttelse til de mytiske
emner gør det ikke usandsynligt, at hele gudelæren
engang langt, langt tilbage i oldtiden har været
udtalt og udbredt blandt folket i ældgamle kvæder, der
ligesom danner skeletterne for vore kæmpeviser. Ved
kristendommens indførelse og ved digtningens deraf
følgende overgang til den romantiske kunstform samt
endelig ved tidsåndens forskellige præg i de efter
hinanden følgende perioder, har hine oldkvad
undergået flere eller færre forvandlinger, indtil de endelig
som "kæmpeviser" standser ved reformationen, efter
hvilken tid de neppe er synderlig påvirkede. Selv
med de såkaldte historiske viser turde det samme
være tilfældet, selv disse turde måske igrunden kun
være en omdigtning af ældre mytiske kvæder. Alt
dette er især i de norske viser påtageligt nok; nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
