Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "En landsbyhistorie" på Christiania teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
så gengives efter deres mening heller ikke den sidste.
Dog, i denne kunstbetragtning er publikum
konsekvent, videre er ikke herom at sige. I
Nationalgalleriet, ved læsningen af et digterværk osv., høres
de samme bemærkninger; et landskab får først sit
rette værd, når betragteren genkender det som
prospekt, naar det, som man siger, ligner. Således
også på scenen; man kræver der, hvad virkeligheden
har at frembyde, hverken mere eller mindre; at
kunsten skal ytre nogen løftende kraft, er en fordring,
som ikkun få gør gældende, men desto oftere kræves
belærelse, undervisning i allehånde "nyttige ting";
at scenen skal være dannende, er en sats, som af
mængden forstås på samme måde, som den nærmest
må forstås om et konversationsleksikon. Af denne
grund er også de historiske stykker i almindelighed
så yndede (at sige når de er faktisk sande); "thi
deri får man dog noget at lære". Nu kun et skridt
videre frem på realismens bane, så er også vort
nuværende fotografiske standpunkt tilbagelagt, og
dertil må det fornuftigvis komme; thi denne ellers så
yndede kunst indeholder unægtelig et idealt og
følgelig efter den moderne betragtning forkasteligt moment,
idet den nemlig kun yder en abstrakt gengivelse af
virkelighedens farver. Men hvor blir så det næste
hvilepunkt? Jo, den praktiske videnskab har i så
henseende anvist vejen; thi der er nu opfundet en
kunstig proces, som kaldes naturtryk, og hvori alle
slags håndgribelige genstande kopieres ligetil de
yderste detaljer, med alle sine øjeblikkelige
uvedkommenheder, med alt sit tilfældige smuds. Her har vor
tids kunst og poesi et fingerpeg, som den vel bør
agte på. Et sådant mål bør også den stille sig, –
da er den sikker på publikums sympati, da kan den
på en populær måde løse sin højeste opgave: folket
vil i dens frembringelser genfinde sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
