- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
388

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "Lord William Russell" og dets udførelse på Christiania teater 1857

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne replik siges af hr. Petersen, som om
den kun indeholdt et simpelt svar paa ladyens
spørgsmål, men havde dette været forfatterens mening, så
burde de to sidste linjer været udeladte; omtaler
Howard derimod en så farlig sag, som
sammenkomsten hos Shephard, så kan man være viss på, at
det ikke sker uden med en bestemt hensigt, og
tænker man lidt nærmere over situationen og Howards
karakter, da er ikke denne hensigt vanskelig at
udfinde. Han er fejg, og hans forbindelser farlige, -
som en støtte for hans sag må William Russells
tiltræden forekomme ham, dennes tilfældige
tilstedeværelse i værtshuset vil Howard benytte som et
bånd, der gør ham det vanskeligere at stå udenfor
oprørsplanerne, og skulde disse røbes, hvo véd, om
regeringen da med strenghed vovede at forfølge en
sag, hvori en mand som Russell siges at være
medvider? Dette er et håb, som Howard meget godt
kan nære, skønt det siden viser sig at være
bedragersk, men nærer han det, da er det også let
forklarligt, at han, hvor han paa nogen måde tør,
henkaster et ord om hin sammenkomst, for derved
at sikre sig mod at denne kommer for
offentlighedens øren uden i forbindelse med Russells navn.

Også den påfølgende replik har en dybere
betydning, hvoraf dog nu intet kommer frem under
opførelsen; når Howard nemlig siger:
        Og hvorfor ikke?
Man ser I kender lidet nu til Livet
i London, skønne Eneboerske!
Hvi følger I ej Eders Mand derind?
Da vilde snart I stråle - o. s. v.
så er disse ord hverken tomme komplimenter eller
henkastede bemærkninger af en frivol modeherre og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free