- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
391

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "Lord William Russell" og dets udførelse på Christiania teater 1857

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bedre kunstnere; af rollens repliker skaber man sig,
hver for sig, et totalbillede, uden at overveje, om
den medspillende, til hvem man skal danne lys- eller
skyggesiden, kræver en sådan eller måske en
ganske forskellig opfatning, uden at betænke, hvorvidt
den grundstemning, forfatteren har lagt over det hele,
derved forfejles eller ikke, - og jeg tænker, at de
fleste af os har været vidne til, hvorledes totaliteten
da mangengang kommer til at se ud. - Et hermed
beslægtet misgreb er det, når en biperson vil
detaljere rollens karakter i samme grad som stykkets
hovedfigurer; når en maler anbringer et træ i
billedets mellemgrund eller baggrund, så udfører han
ikke hvert blad, hver kvist med samme nøjagtighed,
som den, han anvender på forgrunden, og efter samme
grundsætninger bør også den sceniske kunstner
handle; derved får handlingen sit perspektiv; thi
gøres alle stykkets figurer til hovedpersoner, så får
stykket netop derved ingen hovedperson.

Men er mad. Jørgensens indtræden fortrinlig,
så er hendes udgang det ligeså; også her, efterat
lady Rachel har forladt værelset, ser vi hertuginden
udenfor den normale stemning, eftersom hun er
behersket af vrede over den krænkende modtagelse, -
også her ser vi altså hendes karakter ligesom
gennem et farvet glas; men der ligger i sandhed en fin
kunstnerisk harmoni over de to nuancer, som denne
scene lader hende udfolde; denne og ingen anden
maske vilde en karakter som hertugindens kunne
påtage sig ved sin fremtræden, - denne og ingen
anden art af vrede vilde hin affærdigelse være istand
til at vække hos hende; spillets følgerigtighed i
deslige enkeltheder påskønnes altfor sjeldent.

Når jeg ytrer om hr. Brun, at Barillon ikke
hører til hans bedste figurer, så siger jeg visselig
ikke andet, end hvad han allerede har sagt sig selv;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free