- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
406

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Til hr. n-s i Bergen!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg imidlertid opfordre Dem til, efter pligt og
skyldighed, at besvare følgende spørgsmål:

a) Når De offentlig fremsætter den påstand, at
stykket indeholder en hel del "virvar", fælder De
så ikke en dom over stykket? Og hvor tør De
indlade Dem på at fælde dom over et arbejde, som
De selv siger De endnu ikke har havt anledning til
at sætte Dem tilstrækkelig ind i? Er ikke slig
adfærd både uvorren og letsindig?

b) Sømmer det sig vel for Dem, som en smagens
leder, at holde Deres bemærkninger tilbage, fordi
den dom De vilde komme til at fælde, "ikke vilde
blive synderlig gunstig for forfatteren"? Er det da
ikke Deres hensigt at vejlede både ham og
publikum? Men kan De så forsvare at holde Deres
"dom" tilbage, fordi den vilde blive forfatteren
ugunstig? Og endelig, – hvis De ikke har tilsigtet en
sådan vejledning, hvorfor sætter De da Deres
skriverier i aviserne?

c) Hvad mener De almenheden bry’r sig om
Deres private formening angående ens "rige poetiske
væld", og hvorledes skal man passende betegne slige
tirader af en hr. n-s? Kan sådant henføres under
andre rubriker end under thevandspassiar og
privatvrøvl, – og er det anstændigt at byde publikum
sligt?

d) Når hr. n-s, efter "kun én gang at have
set stykket" og endnu ikke "sat sig nok ind deri",
opdager, at det røber mangel på "menneskekundskab
og verdenskundskab", mener De så ikke, at enhver
anden med normale forstandsevner vil kunne gøre
den samme opdagelse? Jeg tænker, De gør rettest
i at indrømme mig dette. Men hvis så er, hvorfor
skal De så have Deres privatformeninger ind i
bladene? Hvorfor trænger De Dem frem med et
ledebånd, som ingen har brug for?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free