Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - En brudevielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom en lang markedsgade, og de små livlige
Vosseheste stod der i lange rækker og sled i
grimerne, medens en og anden rytter, selv nu på
helgedagsmorgenen, ikke kunde tvinge sin medfødte
lyst, men tumlede sig snart i ring, snart fremover i
galop og snart agterover igen til stor morskab for
de små vordende Vossinger, som var stimlet
sammen på den støvede vej udenfor gravlunden.
Klokkerne ringede og orgelet sang inde i kirken;
der faldt en stilhed på almugen udenfor i solskinnet.
De lyshårede jenter med sine spændebøger og hvide
lommetørklæder, unggutterne i nymodens blåtrøjer,
gubber i langkofte og gule knæbukser, kort, alle
både gamle og unge skred stilfærdigt over
kirkegården og ind i Gudshuset, gennem den store
hovedport, som stod åben og vinkede så venligt med
orgelsangen derindefra og med det friske duftende
granbar, hvormed gulvet var strød i forhallen.
Snart var det ganske stille på kirkestien.
Børneflokken havde enten fulgt ind med sine kendinger,
eller også havde den spredt sig for at fortsætte sin
leg på andre steder. Men en af de små Vossinger
blev stående igen på kirkegården; det var en
stærkbygget liden en, vel såpas otte-ni år, i knæbukser
og skjorteærmer. Der stod han og så ind mod
kirkedøren, hvor netop den sidste klynge blev borte, og
under alt det var der kommet ligesom et fortabt
udtryk over hans livlige ansigt.
"Nå, lille Knut, skal du også i kirke idag",
spurgte præstefruen, som kom bagved ham.
Gutten tidde stille, stak fingeren i munden,
bøjede hovedet lidt påskakke, fjernede sig langsomt
og forlegent og tog så med ét tilbens bortover moerne
imod elven, for der hørte han til.
Vesle Knut derborte under lien var en underlig
én, rigtig én for sig selv, som man kalder det; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
