- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
428

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Endnu et indlæg i teatersagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har villet pådutte mig, - han får efter bedste evne
undskylde grovheden mod sine principaler, og
forresten gå varsommere tilværks, når han for
fremtiden vover sig ud på den forfalskende bevisførelses
glatte is. Hermed har jeg da klaret personen fra
mig i det første punkt; jeg skal nu gå videre.

Min noble modstanders ærefrygt for direktionens
uantastelige majestæt kulminerer i hans nærmest
påfølgende bemærkninger, på samme tid som disse
stiller hans opfatningsevne i et mere karakteristisk
end fordelagtigt lys. Han er forundret og uvillig
over min påstand: at havde direktionen i ringeste
grad interesseret sig for mit stykke, så havde den
hos mig forespurgt sig, hvorvidt jeg var villig til at
vente med honoraret indtil bedre tider. "For os
lægfolk," siger han, "stiller denne del af sagen sig
således, at hr. Ibsen selv var den nærmeste til at
fremkomme med sit tilbud om at vente." Hvilken
klarhed i forfatterens tankegang! Efterat mit stykke
er antaget og bestemt til opførelse, skal jeg
uopfordret og uden foranledning prøve på at
forebygge en beslutning, om hvilken jeg
naturligvis først kunde komme til kundskab i det
øjeblik den blev mig kommuniceret!

Nu følger en tirade, ved hvilken jeg i forbigående
ikke kan nægte mig den ondskabsfulde glæde at
sætte fyren i befippelse. Tiraden lyder således:
"Når teatret opfører stykket, er det i samme øjeblik
kommet i gældsforhold til forfatteren, og blandt
skikkelige folk anses det altid rettest at ordne en
sag på den måde, at fordringshaverne gives adgang
til frivillig og uopfordret at renoncere på sin strenge
ret, før den forpligtede skal nødes til at anholde om
udsættelse." Denne bemærkning burde forfatteren
have opbevaret til sit eget private brug; her er den
yderst uheldigt anbragt. Ulykken er nemlig den, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free