- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
442

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Guizots memoirer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forfatteren tilbage til denne fikse ide. "Selv efter
alt, hvad jeg har oplevet og lidt, er jeg kun lidet
tilbøjelig til at tabe modet og at tro, at en
vanskelig sejr er en umulig sejr." Han er så langt fra
at tabe modet, at han bestandig arbejder på at
udvide grænsen for sine muligheder. "Jeg har altid,"
siger han, "næret ærefrygt for navne, der har spillet
en stor rolle i historien, og hvor meget jeg end er
en nyhedens mand, følte jeg mig dog, da Ludvig
den attende kom tilbage med chartet i hånden,
hverken forbitret eller ydmyget over at skulle nyde vore
friheder eller have at forsvare dem under Frankrigs
monarkers gamle kongeracer." "Forsvare!" Lad
ordet ikke forskrække dig. Guizot er ikke
revolutionær; opposition er desuden ikke hans sag. Han
ånder kun let på ministerbænken, og når den
hypotese, han forudsætter, er blevet andet end en
hypotese, indretter han sig nok en lun plads.

Dersom Guizot ved de lovtaler, han meget fint
holder over Bourbonnerne, ikke opnår at hejse sig
op til den magt, han attrår, vil det idetmindste ikke
være af mangel på at have hængt sig fast ved mere
end én gren af sine forhåbningers træ. Hør,
hvorledes han allerede rekrutterer sig en majoritet. "Jeg
er ikke af dem, som betragter højre for udueligt
til at regere Frankrig. Jeg har længe vidst, at der
udfordres en samvirken af alle oplyste, uafhængige
kaster, gamle og nye, for at drage landet ud af det
sørgelige alternativ: anarki eller despotisme, og at
det uden denne enighed aldrig længe af gangen vil
beholde frihed og orden."

Dette kan man kalde at være tidligt ude!

I de ti års frihed, politiken har skænket ham,
har Guizot "intet lært og intet glemt". Disse ti år,
der for mange har været så rige på lærdomme, er
for ham som om de ikke har været. Han tror at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free