Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Guizots memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at beskytte den mod sine egne excesser han lægger
tvangstrøjen på den.
Havde Molière levet i vore dage, vilde hans
Tartufe have fået en anden ende. Øvrigheden
var ikke skreden ind, familjen rydder selv huset for
bedrageren, da han har kastet masken. Nu er han
da borte, man er henrykt over at være ham kvit
og omfavner hinanden; i det samme går døren op
og - kan man også tro sine øjne? det er deres
mand, som kommer igen med krum ryg og
salvelsesfuld mine. Han har betænkt sig, han vil glemme
alt. Byder ikke hans religion ham at tilgive
fornærmeren? Er han ikke nødvendig til deres frelse.
Hvem skal, når han er borte, skrifte husfaderen?
Hvem skal våge over madamens dyd? Ved synet
af ham blir de gamle noget benauede, og han vilde
endnu have kunnet få fodfæste i huset, havde de
unge ikke skredet ind og atter kastet den hellige
mand på døren.
Det er ellers ikke vor skik at tale om de faldne.
Men kan man nogensinde sige, at Guizot er à terre.
Når han falder, er det stående.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
