Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Lidt, men nok om teaterafhandlingen i Christiania-Posten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Europas teatre, store og små, så har altså direktørerne
for alle disse teatre den fordel forud for mig at
kunne vælge mellem en dobbelt så stor masse, og
en billig mand turde i denne kendsgerning finde det
rimeligt begrundet, om det norske teaters repertoire
undertiden faldt noget tyndt. Dog, var jeg endda i
min æstetiske ret til at vælge mellem det
tiloversblevne, kunde det nok lade sig høre; men
indsenderen går endnu nogle skridt videre. Om "Brødrene
Foster" formener han, at det var et utilgiveligt
misgreb at bringe dette stykke på repertoiret, da det
"oprindelig er skrevet under dronning Elisabeths
regering (!) af Rowley, senere bearbejdet af Topfer,
opført under stormende applaus i Hamburg; derpå
opførtes det omarbejdet af Heiberg den 4de Oktober
1833 på det kongelige teater i København, men
henlagdes, da det meget skarpt kritiseredes af professor
Oehlenschlager og ingen lykke gjorde, for bestandigt."
Denne bedemandstirade kan jeg, til gavn for
indsenderens literaturhistoriske lærdom, forøge med den
oplysning, at Topfer ikke bearbejdede Rowleys
original, men Planches bearbejdelse af samme.
Forøvrigt skønner jeg ikke, hvorledes dette bevis for
stykkets forkastelighed, logisk taget, egentlig er at
forstå. At stykket blev skrevet under dronning
Elisabeths regering kan dog ikke være nogen grund til
ikke at spille det; thi ellers måtte jo de fleste af
Shakespeares værker forvises fra scenen. Heller ikke
kan det skade stykket, at det er af Rowley, når
det forøvrigt duer noget, og herom tier indsenderen.
Af samme hensyn gør Topfers navn, efter mit skøn,
ligesålidt noget skår i stykkets brugbarhed, og hvad
den hamburgske applaus angår, så er den falden
ligeså stormende ved opførelsen af f. eks. "Ørkenens
søn", "Axel og Valborg", "Correggo", "Statsmand
og borger" og "Den politiske kandestøber", uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
