- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
460

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Lidt, men nok om teaterafhandlingen i Christiania-Posten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremtidstanke. "Disse lokale dekorationer," siger han, "er
i det hele taget et af de laveste midler, et teater
kan bruge." Altså, når det kgl. teater i
København opfører Heibergs "Syvsoverdag", "Recensenten
og dyret", "De uadskillelige", "Et eventyr i
Rosenborg have", eller Overskous "Capriciosa" eller
Holbergs "Kilderejsen" eller "Den ellevte Juni", eller
mange andre stykker, som man hidindtil har anset
for ganske respektable, så virker dette teater med
"de laveste midler, der kan bruges"; thi i alle disse
værker tiltrænges, som bekendt, lokale dekorationer.
Så værdifulde nu end nye vidder for
betragtningen kan være, såvel i videnskab som i kunst,
så ubelejlige kan de også falde for den praktiske
virksomhed, når de, som her, kun viser ud over det
negative. Indsenderen har påpeget, hvad der ikke
må optages på det norske teaters repertoire, nemlig
alle originale arbejder, der ikke har et stærkere
nationalt præg, end de allerede givne; heller ikke det
franske lystspil, undtagen forsåvidt det kun
indeholder tre roller; lige så lidt det gamle engelske drama
fra dronning Elisabeths regeringstid (fra hvilken
konges tronbestigelse tilladeligheden begynder at
indtræde, har han desværre forglemt at anmærke).
Udelukkede er endvidere alle tyske skuespil, der
ikke står over "Hårpidsk og kårde" ; folkekomedien
må kun benyttes, forsåvidt man i forvejen har
bortskåret det, der er dens inderste natur. At spille
Heibergs vaudeviller er for en stor del "at virke
med de laveste midler, et teater kan bruge"; det
samme gælder om flere af Holbergs komedier, der,
efter et andet sted i hans afhandling at slutte,
synes overhovedet at fordømmes, idet indsenderen
mellem de af ham rejicerede spektakelstykker og
tryllekomedier, nævner "Holbergske lystspil" som
eksempler på et planløst og ideløst repertoire. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free