Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Teaterkrisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besætningens ypperste er de første mænd i båden; det
agtes ikke i sligt tilfælde for hæderligt, først og
fremst at sørge for sit, og forresten lade det hele
gå, som det kan. Andre landes teaterhistorier
opviser gribende træk og vidnesbyrd om sammenhold
blandt skuespillerne, om opofrelse for de
kunstanstalter, hvortil de har været knyttede og om
erkendtlighed mod det publikum, sammen med hvilket
det var blevet deres kald at virke. Vor teaterhistorie
vil komme til at opvise en sum af talentfuldhed og
mangesidig begavelse, som visstnok få andre besidder
sidestykke til; men på kunstneres opofrelse for ideens
sag, på træk, der antyder en virkelig levende
kunstnerisk korpsånd, på vidnesbyrd om, at vore skuespillere
er sig bevidste, at de påtog sig ofrets forpligtelse
samtidig med kaldelsen, på alt dette vil den blive fattig.
Hvad kan årsagen hertil være? Jeg skal i korthed
antyde den. Alle vore andre kunstnere, vore malere,
vore billedhuggere, har vort fattige land måttet
forstøde; det har ikke kunnet nære dem; for dem har
kunstnervejen gået gennem nød og trang. I
landflygtighed har de maattet virke for hjemmet og den
hjemlige opgave – og dog er den forpligtende
bevidsthed hos dem i høj grad tilstede. Intet af dette
har vore skuespillere behøvet; teatrene har lidt
under kriser, det er sandt; men disse har nærmest
været følte af direktionerne, ikke af skuespillerne,
ialfald ikke anderledes end forbigående. Vore
skuespillere har vi derfor kunnet ernære, dem har vi
kunnet beholde hos os, og det skønnes Gud være
takket derfor. Men heri ligger hemmeligheden.
Vore skuespillere har hidtil savnet
forsagelsens velsignelse, og slig lod rammer ingen ustraffet.
Den ideens mand, som savner adgang til at sulte
eller lide, han har derved en vej mindre til at blive
stor. – Forøvrigt vil jeg blot minde Christiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
