- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
484

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Fra Vestnæs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svar: "Did kommer vi ikke før imorgen." Over
Ørskaugfjeldet går imidlertid den slagne landevej,
neppe et tusinde fod i vejret, så er man oppe, men
på plateauet er der ikke destomindre fuldstændig
højfjeldsnatur. Store myrstrækninger strækker sig
langt ud til begge sider, tilvenstre ligger et koldt,
sortblåt fjeldvand, hvis tilløb taber sig i den bløde
myrbund, lyngen klæder bakkehældene og
trævæksten blir alt tyndere og skralere. Heroppe har
Ørskaugbygden sine sætre; bebyggede gårde fandtes
før, siges der, men de er nu forladte. Det er
sjelden, at højfjeldsnaturen sænker sig så lavt;
grunden må visstnok være den skærende nordenvind,
som kommer fra det trondhjemske og over den
brede Moldefjord, før den stryger her ned gennem
skardet. Midtvejs ligger dog en fjeldgård,
Ellingsgården, hvor kornet gror tykt og frodigt; men her
er også ly af en brat fjeldkam mod nord. Er man
kommen dette sted vel forbi, så bær det snart
nedover igen, og en vidunderlig udsigt åbner sig med
Tresfjorden på højre side og Romsdalsfjorden lige
forud. Atter går vejen langsmed bjerkelien ligesom
ved Sjøholt; over en mil borte, på den anden side
af fjorden, skimter man Molde med dets skinnende
træhuse, og Fanestranden, som strækker sig
langsmed fjorden på nordsiden indover mod Eikisdalen
og Veblungsnæsset. Langt ude ligger den store ø
Sækken, i hvis nærhed det i aviserne nylig omtalte
sjøslag mellem en bjørn og et bådmandskab fandt
sted. Bagenfor ligger det lille, i vor fortidshistorie
oftere nævnte Vedø; her er det kirkesanger Olafsen
bor. Vestnæsfolket er et opvakt folkefærd, som
forstår at følge med i vore offentlige anliggender og
har god greje på, hvad der går for sig udenlands.
Gårdene er veldyrkede og husene endog pyntelige at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free