Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Tale ved festmiddagen i Christiania 23. Marts 1898
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tro, at jeg agter definitivt at nedlægge min
teaterpen. Nej, den agter jeg at ty tilbage til og holde
fast til det sidste. Jeg har nemlig endnu diverse
galskaber på lager, som jeg hidtil ikke har fundet
lejligbed til at give udtryk. Først når jeg vel har
fået dem fra halsen, kan det være tid til at lægge
op. Og hvor let vilde det ikke falde at lægge op
da, i modsætning til dengang, da jeg endnu stod midt
oppe i begyndelsen. Hvor var det ikke taust og
tomt omkring én da! Hvor stod ikke de enkelte
medstridende spredte, hver for sig, uden indbyrdes
sammenhæng, uden bindeled imellem! Mangen gang
kunde det forekomme mig som om, når jeg selv
var borte, så havde jeg aldrig været her. Og min
gerning heller ikke.
Men nu. Nu er her blevet folksomt omkring.
Unge sejrsikre kræfter er kommet til. De behøver
ikke længer at digte for en snever kreds. De har
et publikum, en hel almenhed at tale til og
henvende sine tanker og følelser til. Om de møder
modstand eller tilslutning – det kan være
omtrent det samme. Det er bare tunghørtheden,
afvisningen, som er af det onde. Det har jeg
følt.
Jeg beklager oprigtigt, at jeg her i landet er
kommet i så ringe personlig berøring med mange af
dem, som skal fortsætte arbejdet og gerningen. Ikke
fordi jeg i så fald vilde forsøge på at øve noget tryk,
men for selv at vinde frem til dybere forståelse. Og
navnlig vilde jeg nyttet det nærmere forhold til at
ta fjernet en misopfatning, som i mange måder har
været mig hinderlig, – den opfatning nemlig, at der
skulde være en ubetinget lykkefølelse forbundet med
den sjeldne eventyrskæbne, jeg har havt: at vinde
ry og navn ude i de mange lande. Og jeg har vundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
