Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagde sandt, når det nævnte dig som den djærveste
idrætsmand i Norge. Nå, fred og forlig være
mellem os!
SIGURD.
Bedst, ifald det så kunde føje sig.
ØRNULF.
Der er min hånd. Du er en ypperlig kæmpe;
så ramme hug har ingen før skiftet med gamle Ørnulf.
SIGURD
(ryster hans fremrakte hånd).
Lad det være de sidste sværdhug, der skiftes
mellem os to. Og hermed byder jeg dig selvdømme
i den sag, der er os imellem; er du villig til at
vælge de vilkår?
ØRNULF.
Det er jeg, og ret nu skal tvisten jævnes. (til de
øvrige.) Så gøres da vitterligt for alle, hvad sagen
gælder. For fem vintre siden lå Sigurd og Gunnar
herse som vikinger på Island og havde fredland der
den vinter tæt under min gård. Da rante Gunnar
med vold og sned min fosterdatter, Hjørdis; men du,
Sigurd, tog Dagny, mit eget barn, og sejlede bort
med hende. For dette ran dømmes du til at bøde
tre hundrede i sølv, og skal med det din
ufredsgerning være sonet.
SIGURD.
Billige kår tykkes mig at være, hvad du der
byder; de tre hundrede skal jeg udrede og lægger
til en bræmmet silkekåbe; det er en kongegave fra
Ædhelstan i England og så god, som nogen mand
har båret den på Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
